Klientforhold
Honorar
Advokatrådet indførte i 2005 krav om, at man som advokat overfor forbrugere skal give klienter en række oplysninger i forbindelse med, at man som advokat påtager sig en sag. Der skal skriftligt orienteres om følgende:
De vigtigste elementer i den rådgivning og bistand man kan forvente at modtage
Størrelsen af det honorar, advokaten skal have for at bistå med sagen. Hvis det ikke er muligt at oplyse om et fast honorar, skal advokaten enten angive den måde honoraret beregnes på eller give et begrundet overslag.
De udlæg advokaten forventer at have på sagen, herunder afgifter til det offentlige.
Du vil tillige modtage en orientering om mulighederne for at opnå fri proces eller opnå retshjælpsdækning.
Hvidvaskning
Det følger af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af udbytte og finansiering af terrorisme, at advokater skal sikre sig,
at klienten legitimerer sig med navn, adresse, cpr. nr. eller cvr. nummer før der optages forretningsmæssig forbindelse
at de indhentede identitetsoplysninger opbevares i mindst 5 år efter ophør af klientforholdet og
at dokumenter m.v. angående ovenstående opbevares i mindst 5 år efter gennemførelsen.
Klienter skal derfor fremsende/aflevere legitimation med billede og cpr. nummer og nuværende folkeregisteradresse.
Advokatsamfundet
Jeg er som advokat beskikket af Justitsministeriet i Danmark, og jeg er som vedtægterne foreskriver det medlem af Advokatsamfundet. Jeg har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler. Ansvarsforsikringen dækker al min advokatvirksomhed, uanset hvor den udøves.
Forsikring
Advokatfirmaet Dybdahl Andersen er ansvarsforsikret i forsikringsselskabet Tryg, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup, telefon nr. 70 11 20 20, under policenummer 674.892.